Har du interesse for mode, flair for tal og lyst til at udvikle dig inden for indkøb? Trives du i en hverdag med højt tempo, tæt samarbejde og masser af muligheder for at lære? Så er du måske vores nye indkøbsassistent i NAME IT EXPRESS!
Bliv en del af NAME IT EXPRESS, hvor du får en alsidig hverdag tæt på produktudvikling, indkøb og internationale leverandører. Du bliver en vigtig del af et engageret team, hvor vi arbejder sammen om at omsætte de nyeste trends til kommercielle styles og få dem hurtigt på markedet.
DIT TEAM
Du bliver en del af vores EXPRESS-team, hvor indkøb og design arbejder tæt sammen om at udvikle kommercielle kollektioner med fokus på trends, kvalitet, pris og hurtig levering.
Vi har en uformel omgangstone, et stærkt sammenhold og en hverdag præget af højt tempo og hurtige beslutninger. Vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at vi skaber de bedste resultater sammen – BETTER TOGETHER.
DINE ARBEJDSOPGAVER
Som indkøbsassistent får du en central rolle i den daglige koordinering og opfølgning på vores kollektioner. Du bliver involveret i hele processen fra den første idé til det færdige produkt og får ansvar for dine egne opgaver. Du vil have en bred kontaktflade og arbejde tæt sammen med både interne kollegaer og internationale leverandører. I hverdagen bruger vi aktivt AI og digitale værktøjer og udforsker løbende nye muligheder for at arbejde smartere, mere effektivt og kreativt.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Daglig kontakt, koordinering og opfølgning med internationale leverandører.
- Tæt samarbejde med kollegaer i Design, Salg og Konstruktion.
- Oprettelse og vedligeholdelse af styles og kollektioner i vores systemer.
- Prisforhandling samt opfølgning på prøver, kvaliteter, farver og print.
- Ordreplacering og opfølgning på produktion og leverancer.
- Sikring af struktur, overblik og overholdelse af deadlines samt bidrag til optimering af arbejdsprocesser.
DIN PROFIL
Du er struktureret, detaljeorienteret og trives i en hverdag, hvor tingene går stærkt. Du formår at bevare overblikket og prioritere dine opgaver, selv når du arbejder med flere kollektioner og deadlines på samme tid. Du tager naturligt ansvar, arbejder proaktivt og har mod på at træffe beslutninger.
Du har samtidig en kommerciel forståelse og interesse for mode, trends og produktudvikling. Som person er du positiv, samarbejdsorienteret og god til at kommunikere og opbygge relationer på tværs af teams og med leverandører.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Formentlig sidder i en lignende rolle, hvor du har opnået erfaring med indkøb og samarbejde på tværs af teams.
- Har en relevant uddannelse inden for indkøb eller har gennemført et elevforløb i en lignende virksomhed.
- Har god talforståelse og arbejder struktureret med administrative opgaver.
- Er nysgerrig på nye teknologier og digitale værktøjer, herunder AI, og har lyst til at være en del af en afdeling, hvor vi hele tiden udvikler og udfordrer vores måde at arbejde på.
- Er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken.
- Kommunikerer flydende på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
DET KAN DU GLÆDE DIG TIL
Hos NAME IT EXPRESS bliver du en del af en international modevirksomhed, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for indkøb og produktudvikling. Du får en grundig oplæring, ansvar for egne opgaver og en varieret hverdag med mulighed for at gøre en forskel. Samtidig bliver du en del af et engageret team med højt humør, stærkt sammenhold og en fælles ambition om at skabe gode resultater.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thurid Nørgaard på +45 52 15 17 41.
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 9. december 2026. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.
ABOUT NAME IT
For 40 years, NAME IT has been encouraged by children’s straightforwardness and energy. We see the world through the eyes of children and our creativity is rooted in their loving and free spirit.
At NAME IT we design clothes which allow children to express their own personality. We are proud to have a selection that features a full range of kids clothing from underwear to outerwear, always with a particular focus on our core products; jeans and outerwear. In every piece of clothing, functionality, safety, quality and responsibility are our main priorities. Brands within NAME IT: NAME IT, LMTD and Lil’ Atelier. NAME IT is part of the worldwide fashion company BESTSELLER. Visit www.nameit.com or www.bestseller.com.