De bedste retail planners nøjes ikke med at analysere tallene. De bruger dem til at flytte forretningen.
Som dedikeret Retail Planner i JJXX får du mulighed for at gøre netop det. Du bliver en central del af en retailforretning med store ambitioner, hvor du er med til at udvikle den måde, vi arbejder med planning på, i takt med vores udvikling mod 100 butikker på tværs af Europa.
DIT TEAM
JJXX står foran en markant udbygning af vores internationale retailforretning. Det stiller nye krav til den måde, vi arbejder med planning på, og det er her, du kommer ind i billedet.
Som Retail Planner hos JJXX bliver du en del af Planning & Buying-teamet i Brande og arbejder tæt sammen med Buying, Retail, Expansion og Visual Merchandising. Samtidig får du et stærkt fagligt bagland i JACK & JONES, hvor du sparrer med erfarne Planners og Retail Business Controllers på tværs af brands.
Vi er et team, der er nysgerrigt på forretningen og ikke nøjes med det første svar. Vi udfordrer hinanden, deler viden og forventer, at alle byder ind, når de ser en mulighed for at gøre os endnu bedre. Derfor leder vi også efter en kollega, der har lyst til at tage ansvar, bidrage med nye idéer og flytter forretningen fremad.
DIN ROLLE
Du bliver den, der omsætter data til beslutninger. Beslutninger om budgetter, vareflow og Open-to-Buy, som har direkte betydning for, hvordan JJXX Retail udvikler sig.
Planning er kernen i rollen, men du arbejder også med budgetstyring og Open-to-Buy. Det betyder, at du både dykker ned i analyserne og sidder med, når beslutningerne bliver truffet.
Du kommer blandt andet til at:
- have ansvar for Open-to-Buy og budgetstyring på tværs af JJXX Retail
- planlægge og prioritere budgetter ud fra salg, varebehov og butikkernes potentiale
- analysere salg, lager og performance og omsætte dine indsigter til konkrete anbefalinger
- sikre, at butikkerne har de varer, de har brug for, gennem løbende opfølgning og prioritering
- samarbejde tæt med Buying, Retail, Expansion og Visual Merchandising om kommercielle beslutninger
- omsætte nye idéer til forbedringer af vores planning-setup.
DIN PROFIL
Du er nysgerrig på forretningen bag tallene. Når du ser et mønster eller en mulighed, undersøger du det nærmere og handler på det. Du får energi af at finde de muligheder, andre endnu ikke har fået øje på, og omsætte dem til forbedringer, der gør en forskel for forretningen.
Du har erfaring som Retail Planner, Merchandise Planner, Business Controller, Analyst eller fra en lignende kommerciel rolle, hvor du har arbejdet med retail planning, Open-to-Buy eller budgetstyring.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har et stærkt analytisk og kommercielt blik
- arbejder sikkert i Excel og gerne også Power BI
- omsætter komplekse data til klare prioriteringer og beslutninger
- kommunikerer naturligt med forskellige stakeholders og begår dig ubesværet på engelsk
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Retail Buying JJXX, Betina Langkjær Hansen på +45 27 28 04 24. Upload dit CV hurtigst muligt og senest 5. november 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke annoncen, når den rette kandidat er fundet.
ABOUT JJXX
JJXX is all about life, confidence, and that bold, reckless feeling that keeps us wanting more. Creating elaborated wardrobe essentials, timeless denim styles, and on-trend pieces, JJXX aims to give young women the freedom of expression and encourage them to always feel free, independent, confident, and strong in every aspect of life.
By taking advantage of over 30 years of experience from JACK & JONES working with denim craftsmanship, JJXX strives to be every girl’s go-to brand when looking for effortless and authentic denim styles – always added that little bit of extra.
JJXX is part of JACK & JONES and the worldwide fashion company BESTSELLER. For more information, please go to www.jjxx.com or www.bestseller.com.