Du ved, hvad der får en vare til at sælge. Du ser, hvad kunderne går efter, hvad der fungerer på butiksgulvet, og hvornår der mangler noget i sortimentet. Har du lyst til at bruge den erfaring på en ny måde og tage skridtet fra butik til Retail Buying?
I JACK & JONES Retail vil vi være endnu hurtigere til at reagere på trends og efterspørgsel og skabe de sortimenter, kunderne efterspørger. Derfor opbygger vi en ny Retail Buying-organisation, hvor vi bringer indkøbsbeslutningerne tættere på butikkerne og forbrugerne.
Har du erfaring fra butiksgulvet og lyst til at tage din kommercielle forståelse til næste niveau, kan Retail Buyer være dit næste skridt. Du behøver ikke have erfaring med indkøb. Vi bygger videre på det, du allerede kan, og lærer dig resten. Til gengæld får du ansvar for dine egne markeder og bliver en del af de beslutninger, der driver salget i vores mere end 700 butikker i 19 lande.
DIT TEAM
Du bliver en del af et nyt team af Retail Buyers med forskellige erfaringer og kompetencer. Fælles for jer er ambitionen om at skabe stærke resultater. I følger salget tæt, udfordrer hinanden og handler, når I ser en mulighed.
Du refererer til Head of Planning & Buying og arbejder tæt sammen med Planning, Product, Sales og Visual Merchandising samt kollegerne på dine markeder. Vi forventer, at du kommer med dit eget blik, tager ansvar og bidrager til at flytte forretningen.
DIN ROLLE
Som Retail Buyer går du fra at arbejde med sortimentet i én butik til at være med til at beslutte, hvad der fungerer på tværs af dine markeder. Du bruger din forståelse for produktet, kunderne og butikkerne og lærer samtidig at kombinere den med data og analyser, når du træffer indkøbsbeslutninger.
Du kommer blandt andet til at:
- Tage ansvar for sortimentet og indkøbsbeslutningerne på dine markeder
- Bruge din produkt- og butiksforståelse til at spotte kommercielle muligheder
- Følge salg og produktperformance og omsætte det til konkrete handlinger
- Balancere trends og nye muligheder med det, du ved fungerer i butikkerne
- Tilpasse sortimentet til forskellige butiksstørrelser og layouts
- Lære at bruge data, analyser og planlægningsværktøjer som grundlag for dine beslutninger
- Arbejde tæt sammen med markederne og dine kolleger i Brande.
DET KAN DU GLÆDE DIG TIL
Her får du mulighed for at tage din erfaring fra butiksgulvet og bruge den i en større sammenhæng. Du kommer tættere på beslutningerne bag sortimenterne og får mulighed for at udvikle både din kommercielle og analytiske værktøjskasse sammen med erfarne kolleger.
Du skal ikke kunne det hele fra start. Vi forventer til gengæld, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at udvikle dig.
DIN PROFIL
Du har ambitioner for produkterne, for forretningen og for din egen udvikling. Du kender fashion retail fra butiksgulvet og har et stærkt kommercielt blik. Du ved, hvad kunderne går efter, har en holdning til sortimentet og bliver nysgerrig, når noget sælger bedre end forventet, eller slet ikke gør.
Måske arbejder du i dag som salgsassistent. Måske har du ansvar for en afdeling eller en hel butik. Din titel er ikke afgørende. Det er dit blik for produktet, din kommercielle forståelse og din lyst til at tage ansvar.
Vi leder efter dig, der:
- Kender fashion retail og har et stærkt blik for produkter, trends og kunder
- Tænker kommercielt og ser muligheder for at skabe mere salg
- Tager ansvar og er tryg ved at træffe kommercielle beslutninger
- Er nysgerrig på tallene bag salget og har lyst til at blive endnu skarpere analytisk
- Har energi, engagement og lyst til at lykkes sammen med teamet
- Kommunikerer sikkert på engelsk.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte International Planning & Buying Manager Nicolai Sloth Cordeiro-Thomsen +453 0 85 31 55. Ellers send os dit CV og din ansøgning hurtigst muligt og seneste 24. september 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke stillingen, når vi har fundet de rette kandidater.
ARBEJDSSTED: Stillingen er med base i Brande og indebærer 40-60 internationale rejsedage.
ABOUT JACK & JONES
JACK & JONES is high-quality fashion for young men. Founded in 1990, JACK & JONES is now the largest business unit within BESTSELLER and is, with its 1000+ stores, the biggest menswear retailer in Europe. With jeans as the core business, JACK & JONES enriches the heritage of authentic jeanswear by respecting history and focusing on innovative treatments and designs.
JACK & JONES covers the many facets of a young man’s wardrobe. From his playful youth to his need for timeless classics, the brand brings in a world of brotherhood, fun, and good vibes in all its designs. And since 2017, JACK & JONES has expanded its brand portfolio with JACK & JONES PLUS, JACK & JONES JUNIOR, and JJXX.
JACK & JONES is part of the worldwide fashion company BESTSELLER. For more information, please go to www.jackjones.com or www.bestseller.com.